MONTAGE OG SAMLINGER

MONTAGE OG SAMLINGER

Når bordpladen går ud i ét...

En køkkenvask kan monteres på mange forskellige måder i en stenbordplade. Husk dog på at de forskellige monteringsformer har stor praktisk og funktionel forskel.

Bordplade samlinger:
Man kan stort set ikke se det, hvis man ikke lige ved det
.

FISKESAMLING
Hvis en bordpladeløsning skal være længere end det er muligt at lave i et stykke, kan man lave en stødsamling eller fiskesamling omkring kogepladen.

Læs mere om fiskesamling for kogeplade og vask i vores folder – hent den her.

HJØRNESAMLING – STØDSAMLING
Alle synlige kanter på bordpladen bliver slebet. Ved en samling bliver kanten let faset så samlingen ikke bliver så synlig når der er lagt en fuge.

FISKESAMLINGER
Fiskesamling er et alternativ til en længdesamling imellem 2 bordplader, placeret omkring en kogepladeudskæring. Forstykke og bagstykke ilægges omkring en udskæring med samling t.h. og t.v. for denne. Samlingen monteres med et lille beslag, et minimum af fas og limes derefter med montagelim.

Fiskesamlinger kan tilbydes til både nedfældet og planlimet kogezone, dog kræver en planlimning med fiskesamling at Billeschou A/S står for opmålingen. Bordplademateriale udskæres til forstykke og bagstykke omkring kogezonen. De to materialestykker monteres med bordplade på hver side af kogezonen med et lille beslag inde i selve bordpladen og er derved ikke synlig. Mellem pladerne vil der være en lille fas som fuges.

Billeschou A/S anbefaler at anvende fiskesamlingen til køkkener der er længere end rå-pladernes længde. Løsningen er en flot, stærk og prisrigtig mulighed i køkkener hvor der er brug for lange bordplader. Slutbruger skal være opmærksom på, at evt. mønster ikke fortsættes mellem plader og for- bagstykke. Har slutbruger valgt montage fra Billeschou A/S er fugearbejde i fiskesamlingen inkluderet.

Læs mere om fiskesamlinger i vores folder – hent den her.

INTEGRERET
Vasken opleves ud-i-et med bordplader, overgangen imellem vask og bordplade ligger i den 90gr vinkel mellem vandret og lodret flade.

I udvalgte granitter og i Silestone/Basic+ komposit kan vi tilbyde Integral vasken. Integralvasken opleves som ud i et med bordpladen. Højteknologisk CNC fræsning og en masse håndarbejde muliggør Integralvasken. Desværre er der lidt begrænsninger for hvilke materialer, vi kan kombinere med Integral løsninger. Natursten med ujævn overflade og høj porøsitet kan ikke anvendes. Integralvasken tilbydes i flere størrelser og farver.

PLANLIMET
Vasken er nedfræset i bordpladen, så vask og bordplade er i niveau med hinanden (vasken ligger lidt under overflade bordplade). En hygiejnisk, stærk, smuk og funktionel løsning. En løsning med vores største anbefalinger som sammensmelter funktionalitet og æstetik til et smukt resultat.

UNDERLIMET
Vasken ligger under bordpladen i fuld bordpladetykkelse. Bordpladen fremstår med synlig kant og vask ligger herunder. En klassisk løsning, som ofte anvendes til bad, men som også er anvendelig til køkkendesign. Vær´opmærksom på, at kanterne ved køkkenvasken er sårbare over for stød, fra gryder og pander.

Når porcelænsvaske underlimes, er en skyggekant nødvendig. Dette udhæng over vask, udligner naturlig tolerance i porcelæn, som kan være op til 6-8mm skævt.

UNDERFRÆST
Vasken er fræst op i bordpladen nedefra. Bordpladen fremstår ca. 15mm tyk med synlige poleret udskæring over vasken. En klassisk løsning, som ofte anvendes i bad, men som også er anvendelig til køkkendesign. Vær´opmærksom på, at kanterne ved køkkenvasken er sårbare over for stød, fra gryder og pander. Når porcelænsvaske underlimes, er en skyggekant nødvendig. Dette udhæng over vask, udligner naturlig tolerance i porcelæn, som kan være op til 6-8mm skævt.

Billeschou A/S fraråder denne monteringsform i køkkenbordplader af keramik.

NEDFÆLDET
Vasken er ilagt, traditionelt ovenpå bordplader. Overgangen imellem vask og bordplade er med synlig kant, som varierer efter vaskdesign. Det er en stærk og prisrigtig løsning.

Billeschou A/S fraråder denne monteringsform i køkkenbordplader af keramik.

Billeschou a/S - Bordplade samlinger

Ved ekstra tykkelse med smigsamling skal der være monteret opklodsning på skabskorpus inden levering af bordplade. Det skal være muligt at kunne lave opklodsning omkring alle samlinger og hjørner i bordplader. F.eks. via skabskorpus eller bærende lister.

×

Billeschou Produkt Oversigt

×
Billeschou A/S