Denne montageform skal opleves! Billeschou A/S har bragt denne montageform til Danmark med stor succes. Og ikke uden grund. Bordplade og vask limes sammen i en overgang som ikke kan mærkes og afsluttes med en lille fas på ca 6 mm. Vask og bordplade opleves som de går ud i et. Dette produceres ikke bedre på markedet.
Produktionen af integralvask indebærer håndarbejde på højt faglig niveau med øje for detaljen og godt håndelag. Integralløsningen er med sin udførelse en fantastisk funktionel løsning, hvor kvalitet, hygiejne og æstetik går op i en højere enhed. Billeschou A/S anbefaler løsningen til alle materialer, herunder keramik, med enkelte undtagelser i nogle marmor og granit typer. Slutbruger bør kontakte sin køkkenkonsulent for yderligere information om denne vasketype. Billeschou A/S anbefaler denne montageform hvor det er muligt.
Vask og bordplade er skåret i smig så der er en minimal synlig overgang mellem bordplade og vask. Fasen i en integralvask vil ligge på 6mm+/-2mm. i Subline 700 kan større afvigelser forekomme. Det er ikke muligt at lave integralvask i følgende materialer: 12mm komposit, alle materialer under 12mm tykkelse, marmor (med undtagelse af Jura Polar Blau, Verde Guatemala og Blanc Clair), River washed og Bush hammered overflader samt Pietra Lavica.
Ved underlimet vaskemontage limes vasken op i bordpladen nedefra. Løsningen er den mest klassiske løsning i køkkendesign med stenbordplader. Bordpladen fremstår med fuld tykkelse og poleret/slebet bordpladekant over vasken. Løsningen er mulig i de fleste vasketyper. Når porcelænsvaske underfræses/underlimes, er en skyggekant nødvendig over vasken. Dette udhæng udligner den naturlige tolerance i porcelæn, som kan være op til 10-15 mm. skævt grundet kvalitetsforskelle i vaskene. Montageformen underlimet er en traditionel stærk montagetype, hvor looket på bordpladen træder frem. Slutbruger skal være opmærksom på, at bordpladen fremstår med synlig kant der er sårbar over for stød fra gryder og pander mv.
Vasken er pålimet under bordpladen og man vil kunne se dybden på bordpladen igennem hullet til vasken. Bordpladen vil være poleret/fintslebet på den synlige kan i hullet og bordpladen vil have et udhæng over vasken. Billeschou A/S anbefaler ikke denne løsning i keramik.
Vælger slutbruger underlimet/underfræst vaskemontage fræses vasken op i bordpladen nedefra. Løsningen er klassisk ved badmontager, men er også anvendelige i køkkendesign. Bordpladen fremstår med en ca. 10-15 mm. tyk poleret/slebet bordpladekant over vasken. Løsningen er mulig i de fleste vasketyper. Når porcelænsvaske underfræses/underlimes, er en skyggekant nødvendig over vasken. Dette udhæng udligner den naturlige tolerance i porcelæn, som kan være op til 10-15 mm. skævt grundet kvalitets forskelle i vaskene. Montageformen underlimet/underfræst er en æstetisk videreudvikling af en underlimet montage. Vælger slutbruger at underlime/underfræse sin vask får man en smuk løsning hvor bordpladen sættes i centrum. Slutbruger skal være opmærksom på, at bordpladen fremstår med synlig kant der er sårbar over for stød fra gryder og pander mv.
Vaksehullet er delvist fræst op under bordpladen og man vil kunne se en del af bordpladens tykkelse igennem hullet til vasken. Bordpladen vil være poleret/fintslebet på den synlige kan i hullet og bordpladen vil have et udhæng over vasken.
Billeschou A/S fraråder denne monteringsform i køkkenbordplader af keramik.
Flanger på vasken ligger over bordplade niveau.
Vælger slutbruger nedfældet vask vil Billeschou A/S udskære et hul, hvorefter vasken lægges ned i hullet ovenfra. Denne vasketype er i lighed med den planlimede montagevariant praktisk overfor stød og slag fra gryder, pander mv. Denne vasketype er bruges ofte hvis slutbruger ønsker en stærk og prisrigtig løsning, hvor udskiftning af vask er let.
Billeschou A/S fraråder denne monteringsform i køkkenbordplader af keramik.
Billeschou A/S henviser til hver enkelt vaskeleverandørs plejevejledninger. Du finder seneste opdaterede vejledning her:
Intra/Juvel vejledninger
✚ Stål
✚ Lyse granit produkter
✚ Sorte granit produkter
Lavabo vejledninger
✚ Stål
✚ Overfladebehandlet stål
✚ Komposit
✚ Sort Coatede
✚ Keramik
✚ Porcelæn